Menneskerne bag Enitek A/S

Henrik Torp, direktør

ht@enitek.dk – 22615410

HT

Henrik er ansvarlig for Eniteks salg og administration. Tilfredse kunder er hans drivmiddel. Hovedentreprenører, kunder og kontakter kender Henrik som en stærkt engageret samarbejdspartner.

Med 35 års erfaring indenfor CTS, automatik og energioptimering har han et særdeles skarpt øje for at analysere de tekniske anlæg og vurdere, præcis hvor der skal sættes ind for sikre optimale energi- og komfortforbedringer.

Som inkarneret fluefisker og bestyrelsesmedlem i en sportsfiskerforening er laksefiskeri i Norge Henriks opskrift på ultimativ afslapning. I ledige stunder er han dog også ofte at finde ved kysterne langs Isefjorden og Storebælt – allerede fra daggry.

 

Lars Roed-Sørensen, tekniker

lrs@enitek.dk – 22509323

LRS

Lars har sin vante gang hos Eniteks kunder, og han er i udpræget grad kundernes mand. Han tænker i service dag og nat og springer til uden tøven, hvis et anlæg står af klokken fire om morgenen.

Lars har mere end 25 års erfaring med automatik og er ekspert i design, montage og servicering af Trend CTS-anlæg.

Privat har Lars en forkærlighed for kram af en vis kaliber. Det gælder både speedbåden og firehjulstrækkeren – men ikke mindst de to store mastiffhunde, som optager plads i fritiden.

 

Henrik Andersen, tekniker

ha@enitek.dk – 22478941

HA

Henrik har overblikket over Eniteks større opgaver, som han leder med overskud. Henrik forstår at få kundernes særlige ønsker og de tekniske anlægs formåen til at gå op i en højere enhed, der sætter fokus på både energioptimering og komfort.

Netop teknikken bag det umiddelbart synlige er Henriks passion. Han har stor forståelse for systemopbygning og ved om nogen, hvordan et CTS-anlæg skal programmeres og designes for at fungere optimalt.

Henriks liv er fuld af teknik – også i fritiden. Uanset om han bruger kræfter på fjernstyrede fly og biler eller på at kigge stjerner, er teknikken i top og det avancerede, computerstyrede udstyr på plads.